Forandring er en rejse – og du kan være tryg i Frirum
I Frirum får du min støtte til f.eks:
- at blive klogere på dig selv, din identitet og dine relationer
- at arbejde med din trivsel, og dermed bidrage til retning og lethed
- at skabe en identitet og stå stærkt i det, du ønsker dig – med fokus på at øge dit selvværd og tillid til livet
- finde eller genfinde balance og ro i og med dig selv
Hvad kan du have brug for hjælp til?
Jeg brænder for at hjælpe mennesker, som gerne vil arbejde med sig selv og deres udfordringer – hvad enten det handler om dit selvværd eller identitet – dig indeni og “dine indre linier”. Det indre og ydre hænger rigtig meget sammen, og får du arbejdet med det indre, får du også nemmere vej til de ydre ting i dit liv. Så hvis du har brug for eller blot erkendt, at der er noget du ønsker at forandre, er dit møde med mig et rigtig godt udgangspunkt.
Jeg har hjulpet mere end 50 klienter gennem de sidste 5 år
Jeg har haft Frirum siden 1. oktober 2019, og jeg henvender mig primært til unge og voksne (ift. børn ser jeg størst effekt når de voksne får nye værktøjer af mig, som de selv kan bringe i spil overfor deres børn). Jeg har mange spændende uddannelser bag mig gennem de sidste 25 år, senest Master of Heart & Mind i juni 2024 hos dygtige Flora Melchiorsen i Næstved. Denne uddannelse har været den mest forandrende for mig, da den bygger på alle grundstenene indenfor meditation og mindfulness (se mere om hvem jeg er under “Min tilgang og baggrund”).
Jeg coacher også ud fra en systemisk og narrativ tilgang – her er jeg optaget af hvem du er, og hvordan du er i dine relationer (det systemiske), og så er jeg optaget af de historier og fortællinger, du har om dig selv (det narrative).
Jeg anvender forskellige modeller og øvelser i mit arbejde ud fra min mindful, meditative praksis med fokus på neurovidenskaben, den polyvagale teori (Stephen Porges) og meget mere. Vi er som vestlige mennesker opdraget i troen på at vi kan løse alt gennem vores tanker, men i min optik skal vi have kroppen med, sådan at vi sammen skaber harmoni mellem dine tanker, følelser og krop. Det kan også være, at du blot har brug for en professionel karriererådgiver at sparre med, sådan at vi linker dine mønstre, tanker, hvordan din krop har det med hvordan du ønsker at dit arbejdsliv skal forme sig fremover.
Jeg ser altid på hvem du er, og hvad netop du har brug for i din personlige udvikling, og jeg kombinerer mine mange års erfaring med at afdække situationen, sådan at vi kan gå direkte til, hvad det handler om.
Jeg kan tilbyde dig det Jungiansk Typologiske Index (JTI), som jeg har arbejdet med i mere end 13 år. JTI kan anvendes til at identificere de præferencer, du foretrækker gennem din livs- arbejdsstil og energi, samt hvordan du indsamler information, opfatter virkeligheden, vurderer og tager beslutninger. JTI-profilen kan derfor anvendes til at drøfte mange facetter af dine personlige præferencer, så du møder verden på den mest positive måde, og sådan du trives.
Hvor møder du mig
Jeg tilbyder samtaler i en tryg og tillidsfuld atmosfære, fysisk fra mit hyggelige hjem i Godthåb ved Aalborg, men også online. Jeg træffes bedst efter kl. 17 på hverdage og lørdag formiddage, men du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig, så aftaler vi nærmere.
Gratis, uforpligtende samtale
Hvis du har lyst til at høre mere, kan jeg tilbyde en gratis og helt uforpligtende afklaringssamtale på 30 minutter for at høre nærmere om, hvad jeg kan gøre for dig. Hos mig vil du altid blive mødt med venlighed, åbenhed og respekt. Brug kontaktformularen under siden Kontakt. Se også meget gerne udtalelser fra mine klienter nederst på denne side for at danne dig et indtryk af mig og mine kompetencer.
Mit Frirum er dit frirum.
Kærligst,
Vibeke Bak Christensen
Frirum – Identitet og relationer